Bæredygtige løsninger
Fra 2 til 10 års garanti
Gratis levering i Danmark
Kvalitetsprodukter fra kendte brands og designere

Bæredygtighed

Håbet om en grønnere fremtid

Bæredygtighed handler om at tage et fælles ansvar. Ved at være opmærksom på vores handlinger, kan vi sikre os selv og fremtidige generationer med fortsat at kunne leve “det gode liv”. Hos Dansk Kontordesign er vi meget opmærksomme på, at vores producenter og leverandører tænker i grønnere alternativer.

Bambus – dit bæredygtige valg

Actiforce producerer Dansk Kontordesigns Bambus-serie. Som en del af Actiforces grønne projekter, og med et stort ønske om tage mere ansvar for vores planet, har de valgt at skabe en række miljøvenlige alternativer i bambusmateriale i stedet for plastik.

I årtier har plastik været det materiale, som vi tog for givet. Vi kastede det væk, vi producerede mere, og vi brugte mere, og vi kastede det væk igen. Dette har blandt andet resulteret i, at en masse af det plastik, som vi har kastet fra os, desværre er havnet i naturen.  Bambus er et materiale, der kan tilbyde mange af de samme egenskaber som plastik. Bambus er holdbar, alsidig og stærk. Og derfor har Actiforce valgt at anvende bambus i den serie som Dansk Kontordesign forhandler som “Bambus-serien”.

Black Jaguar Foundation

Hos Danskkontordesign er vi en stolt tilhænger af Black Jaguar Foundation. Black Jaguar Foundation er en organisation, der kæmper flittigt for restaurering og bevarelse af Cerrado-Savannen og Amazonas regnskov. Et af Black Jaguar Foundation-projekterne fokuserer på at realisere genplantning af Araguaia-Passagen. Dette er en 2.600 kilometer passage, der forbinder Cerrado-Savannen med Amazonas regnskov og sikrer, at biodiversitet opretholdes, og potentielt forbedres i disse regioner. Actiforce er vores producent og leverandør af borde. Actiforcestøtter Black Jaguar Foundation, fordi de værdsætter og respekterer alle former for liv, og er overbeviste om, at alle sejl skal sættes ind for at redde ‘verdens lunger’. Det er trods alt afgørende, at denne region, fortsat kan give os ilt, ferskvand og lægeplanter.

Vi er vilde med den tankegang, og med de borde, som vi har i vores sortiment.

Miljøbevidsthed – en fast forankret filosofi

Et intakt, rent miljø og lavt energiforbrug er i dag det mest elementære udtryk for livskvalitet og klog virksomheds- og livsfilosofi. Denne erkendelse er basis for vores virke og grundlaget for vores handlemåde. Hertil hører imidlertid også en fornuftig og langsigtet ansvarlig omgang med klodens økosystem, dens ressourcer og naturlige kredsløb.

Interstuhl, vores leverandør af blandt andet stole, har for længst erkendt betydningen af dette emne og bestræber sig på at integrere og styrke bæredygtighedstanken i virksomheden. Miljøbevidsthed er fast forankret i Interstuhls filosofi. De holder øje med, at alle produkter og produktionsmetoder er miljømæssigt forsvarlige, og derfor er Interstuhl en partner, som vi er utrolig glade for at have indgået et samarbejde med. Og så producerer de ydermere nogle fantastiske kontormøbler i en høj kvalitet, som vi ved, at vores kunder vil blive utroligt glade for.

Tilmeld dig vores kundeklub

Modtag nyheder og tilbud direkte i din indbakke. Ved tilmelding accepteres vores privatlivspolitik.

Kundeklub